| Popis: |
I en tid med stigende skolefravær i hele Norden giver denne artikel elevperspektiverende bud på, hvornår og hvorfor skole vælges til og fra eller bliver en umulighed. Med inspiration fra sociokulturelle læringsteoretikere som Jean Lave, Etienne Wenger og Jerome Bruner undersøges elevernes relationelle og sociale forhold, herunder hvad der skaber meningsfuldhed og meningsløshed knyttet til skolegang. Det empiriske grundlag er udsagn fra og interviews med børn og unge indsamlet igennem de senere år af artiklens tre forfattere. Nogle interviews er foretaget i forbindelse med terapeutiske børne- og ungesamtaler, andre interviews er gennemført i forbindelse med skolebesøg og andre igen i forbindelse med kvalitative studier af fravær. De analytiske fund her i artiklen centrerer sig om oplevelse af skolen som utryg, kedelig, ekskluderende og til tider skræmmende, og dette forbindes ofte med sociale, relationelle og faglige vilkår. Omvendt forbindes det at vælge skolen positivt til med oplevelser af at kunne deltage og bidrage med noget, når undervisningen findes spændende, nærværende og inviterende, når fællesskabet fungerer, og når der forefindes tillidsfulde relationer. At have længerevarende skolefravær kan både komme af – og skabe – manglende oplevelse af at høre til i skolen. Begrebsparret skolefravær-skoletilvær (Hansen, 2019) er et analytisk par, hvori skolefravær forstås ved at samlæse perspektiver på såvel at have skolefravær, som det at vælge skole proaktiv til, altså skoletilvær. Samlet set og på tværs af negative og positive elevreflektioner over skolen som social lokation fører analysen til, at løsningsretninger må handle om at genoprette tillid, skabe tilhør og relationer og at møde børn og unges differentierede undervisningsbehov. |
