| Popis: |
Coaching vinder mere og mere indpas i den danske folkeskole og udpeges som løsning på forskellige problemer. Eksempelvis som løsning på hvordan skolelederen kan sætte sig fri fra irrationelle og automatpilotiske reaktionsmønstre og lede sine medarbejdere til at lede sig selv; som løsning på hvordan lærere kan få 'indre styrke' og 'autencitet' til at håndtere kritiske og krævende forældre; som løsning på hvordan lærere kan skabe 'gensidige læringsrum' og som løsning på hvordan man kan lede og styre en skole, der i i stigende grad bliver til gennem 'tilrettelagte oplevelser og aktiviteter' frem for statiske og kontrollerende læringsstrukturer. Artiklen påstår, at det fælles for disse ledelsesmæssige problemer er, at coaching udpeges som en styringsteknologi, der kan bruges til at styre det mulighedsrum, der skabes, når den traditionelle skole bliver erstattet af mere komplekse tilblivelses- og disciplineringsformer og nye krav fra omverden. Der er en mængde forskellige styringsteknologier, der konkurrerer om at skabe og styre de indbyggere, der søger at befolke den tomme plads, der opstår, når den traditionelle skole trækkes tilbage. Artiklen påstår, at coaching er en styringsteknologi, der muliggør ledelse ved at anspore det enkelte menneske til at gøre sig selv til genstand for styring. Det baner vejen for en diskussion af coaching, der rækker ud over både styringsoptimisternes og styringspessimisternes kritik af begrebet, der lyder, at coaching enten er et redskab til at skabe udvikling og læring eller er et medie til at forføre og manipulere. Og det baner vejen for iagttagelser af, hvordan coaching muliggør selvledelse og af, hvordan det er med til at skabe skolen. |
