| Popis: |
Artiklen vil udvikle et nyt perspektiv på leg - leg som stemningspraksis med afsæt i socialanalytikken og Lars-Henrik Schmidts begreb om gemenhed og Martin Heideggers begreb om stemning. I legestemningen er man udpræget åben over for ny meningsdannelse, over for andres måder at være til på, over for nye indfald, og man er parat til at give og modtage i åbenhed. I det lys kan vi forstå legen som en modus, et omverdensforhold, der hverken er ikke orienteret mod en ydre funktionalitet eller en indre selvtilfredsstillelse. Perspektivet skal udvikles gennem empiriske eksempler hentet fra et større etnografisk arbejde og kan med det afsæt pege på fire stemningstyper: euforisk, højstemt, hengiven og opstemt. Artiklen peger afslutningsvist på en lang række dimensioner, der synes særligt befordrende for at legestemningen kan opstå, deles og fastholdes |
