| Popis: |
Denne artikel er del af et relativt nyopstartet og fortløbende forskningsprojekt, som er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation. Projektet handler bl.a. om, hvordan de danske nationale test bliver del af den danske folkeskole, og hvilken betydning det kan have for skolebørn, at de skal testes ved de nationale test. I denne fremstilling vil jeg først give et indblik i de danske nationale test – en præsentation af såvel testene som af den diskussion, der har præget indførelsen af disse test i Danmark. Dernæst vil jeg præsentere mit forskningsprojekt om de nationale test. Til sidst vil jeg præsentere nogle foreløbige analyser/empiriske fund fra forskningsprojektet. Empirien, der indgår i nærværende artikel, består af elevinterviews og observationer i én 6.klasse og to 8.klasser. Der har i interviewene og observationerne været fokus på, hvordan deltagelse ved de nationale test får betydning for børnene og hvilke betingelser, der ser ud til at stille sig for børnene. Det er i og med denne metodiske og analytiske tilgang, at begrebet om børneperspektiver skal forstås (jf. Højholt 2005). Dette gøres ikke ved at ’kigge ind i barnet’ men ved at betragte barnet som deltager i fællesskaber (ibid). Desuden er børneperspektiver i flertal, hvilket skal pege på, at børns perspektiver ikke kan forstås som et samlet perspektiv men må undersøges i sin flerhed, da børn – ligesom voksne – også har ganske forskellige positioner i - og perspektiver på betingelses – og betydningsområder i hverdagslivet (jf. også Kousholt 2011; Stanek 2011). |
