| Popis: |
”Men det er jo en helt anden skole”, er en sætning, som en lærer formulerede i løbet af et feltarbejde på en dansk skole i 2014-2016. I forskningsprojektet ’Differentiering i un-dervisningen i praksis’ som publiceredes i bogen ’Lærerfaglighed, Inklusion og differen-tiering’ (Hedegaard-Sørensen og Grumløse, 2016) var det en ambition både at udforske med mere klassiske forskningstilgange og udvikle praksis med pædagogiske lektions-studier som forskningsmetode. I den udviklende del diskuterede en lærergruppe un-dervisningen sammen med projektets to forskere. Afsættet for diskussionen var lekti-onsbeskrivelser fra første del af forskningsprojektet, som pegede på, at inklusion og del-tagelse for alle børn ikke var en realitet i den eksisterende praksis. Da lærerne derfra skulle udvikle undervisningen, så den i højere grad kunne skabe adgang for deltagelse og læring for alle børn, indgik også tekster om at skabe flere muligheder for deltagelse fx ved at etablere en undervisning med mange mulige læringsrum (fx Skaalvik og Skaal-vik 2005). I diskussionen sagde en lærer tørt konstaterende, at: ”det kan ikke lade sige gøre i den nuværende skole” og videre at: ”den skole vi har i dag (…), det er jo en helt anden skole”. I denne artikel undersøger vi den forståelse, læreren giver udtryk for i samtalen. For hvad er det for en nødvendig ændring, der her italesættes? Og hvad for-tæller det os om vilkårene for det lærerfaglige arbejde med inklusion i vor tids skole? |
