| Popis: |
Lidenskab og videnskab Artiklen bygger på et undervisningsforedrag fra 1999 af samme titel givet ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet - om forholdet mellem kunsten og videnskaben - udi såvel de emner, der gøres til genstand for nysgerrig undersøgelse (og de metoder, der anvendes til dette undersøgelsesformål!), som den kulturelle og sociale relevans/aktualitet, der bliver genstand for forståelse, fortolkning og formidling (og de analytiske tilgange, der anvendes til det forståelses- og formidlingsformål!). Formål. Artiklen sætter fokus på forholdet mellem lidenskab og videnskab, kunsten og videnskaben - og handler om kunstens markante potentialer for videnskaben (her afgrænset til filmkunstens markante potentialer for human- og samfundsvidenskaben). For at kunne indfri ambitionen om at udfolde forholdet mellem kunsten og viden, lidenskaben og videnskaben - og demonstrere nogle af de visuel-metodiske muligheder i det videnskabelige arbejde, indkredses feltet yderligere til de film, der har beskæftiget sig decideret med skolens dannelse- og uddannelse af ungdommen på tværs af tid, sted og kultur. Empiri. En del film tænkes at indgå som artiklens empiriske felt. Følgende er eksempler på de film, der indgår i artiklen - og eksempler på nogle af de mulige retninger kulturvidenskaben kan anvende kunsten i videnskabeligt øjemed. Hvad kunne (og kan) den britiske film Goodbye Mr. Chips fra 1939 vise om samtidens antagelser om -, dilemmaer i -, og begyndende transformation af didaktiske og pædagogiske teoretiske linjer og praksis (og ikke mindst lavpraksis) i en tid, der var præget af krise, depression og krig, altså efterdønningerne af første verdenskrig og med anden verdenskrig lige for døren? Kan hovedpersonen, den 83årige skolelærer Mr. Chips' tilbageblik i sit lærervirke - med sin begyndelse i en streng, disciplinær didaktik og undervisningsform og gradvise forsøg på en diffus 'modernisering' (på daværende tidspunkt endnu ikke navngivet i nogen didaktisk eller pædagogisk retning) af undervisningsmetoder og forsøg på ændring af forholdet mellem lærer og lærende - demonstrere et kig ind i en særlig tidstypisk, historisk pædagogisk forhold & dilemma eller måske endog anvise problematikker og udfordringer af mere tidløs og generel karakter?Hvorfor blev (bliver) film om og fra skoleklassen, som fx den tyske film Die Welle (Bølgen) eller den franske film Entre les Murs (klassen) fra 2008 nogle, der opleves som presserende aktuelle og se-værdige af så mange (id est populære) - hvad er det for problematikker mellem samfundsforhold i samtiden (mellem-menneskelige etniske og kulturelle konflikter) og skoleinstitutionens opgave og muligheder samt forholdets påvirkning af underviseres didaktiske og pædagogiske idé og praksis, de udtrykker og bringer frem til samtidens refleksion og debat? Teoretisk fundament. Artiklen beskæftiger sig ikke med etnografisk film som særligt forskningsværktøj i felten eller som særlige kulturvidenskabelige portrætter af kulturspecifikke fænomener, forhold etc. Det har været gjort til genstand for analyse af mange andre (herhjemme i DK især af Møhl 2003 og udenfor DK af Bateson 1936, Griaule 1938, Myerhoff 1974, Rouch 19 etc.). Af de traditionelle visuelle antropologers arbejder anvendes dog særlige analytiske pointer - til at udforske dette nye visuelle felt(, der er nyt) i det kulturvidenskabelige felt - det gælder eksempelvis Batesons 'docu-fiction' begreb, Flahertys pionerende kombination af dokumentation og fiktionsnarrativ og poetik (fx 1937). Den felt, som denne artikel drejer sig om, er karakteriseret ved at udgøre et særligt medie, hvilket funderes i Mary Des Chenes antropologiske feltteori (fx Des Chene 1997), Laura Bohannans etnografiske Shakespeare teater og performance metoder (Bohannan 1961), Gordon Grays visuelle antropologiske arbejde med "Cinema" (Gray 2010) m.fl. Den æstetiske forbindelse mellem videnskab og kunst er blandt andet baseret på det poetiske princip, af Edgar Allan Poe, som blev udgivet posthumt i 1850. Derudover anvendes antropologerne Victor Turner & Edward Bruners teoretiske arbejder om forskellige kulturæstetiske fænomener og udtryk (fx Bruner 1986). Sidst men ikke mindst anvendes de kulturvidenskabelige felt- og analysemetodiske tilgange og principper, som undertegnet har udarbejdet (fx Lundberg 2003, 2005, 2009, 2010). |
