| Autor: |
Madsen, Esben Elholm, Panduro, Jeppe, Larsen, Malte Nejst, Randers, Morten B, Krustrup, Peter |
| Jazyk: |
dánština |
| Rok vydání: |
2021 |
| Předmět: |
|
| Zdroj: |
Madsen, E E, Panduro, J, Larsen, M N, Randers, M B & Krustrup, P 2021, Psykologiske karakteristika og kamprelateret angst og nervøsitet : en videnskabelig undersøgelse i Gjensidige Kvindeligaen 2019/20 . Syddansk Universitet . < https://www.dbu.dk/media/3icjcoti/kvindeligarapport-sdu-2-psykologiske-karakteristika-og-kamprelateret-angst-og-nervoesitet-14-juni-2021.pdf > |
| Popis: |
Baggrund: Elite fodbold stiller store krav til fodboldspillere. Mange spillere oplever nervøsitet og usikkerhed, og personlige karakteristika såvel som spilleres erfaring med at præstere under pres er alle faktorersom influerer på spillernes præstation.Formål: Indeværende undersøgelse er en del af Syddansk Universitets (SDU) Kvindeligastudie og har tilformål at generere viden omkring spillernes psykologiske karakteristika samt undersøge hvordan spillerehåndtere det psykologiske pres inden 15 udvalgte kampe i Gjensidige Kvindeligaen, Champions Leaguesamt pokalturneringen i første halvdel af sæsonen 2019/20. Konkret havde studiet til formål at undersøgeom spillernes psykologiske karakteristika, erfaring og status i truppen kunne prædiktere symptomangst ogselvtillid før vigtige kampe. I alt medvirkede 128 spillere på alle 8 hold i undersøgelsen.Resultater: Vores resultater viste bl.a. at alder og landsholdserfaring påvirkede størstedelen af spillernespsykologiske karakteristika. Således havde yngre spillere signifikant højere personlighedsangst end ældrespillere, mens spillere med landsholdserfaring havde signifikant lavere personlighedsangst end spillereuden landsholdserfaring. Sammenhængene omkring den lavere personlighedsangst var dog stærkere for defærre og ældre spillere med A-landsholdserfaring end for spillere med U-landsholdserfaring. Derudoverviste studiet at spillere der oplevede at være længere væk fra startopstillingen, havde signifikant højerepersonlighedsangst end spillere der oplevede at være tættere på startopstillingen. Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem spillernes psykologiske karakteristika og positioner (målmand, forsvar, midtbane ogangriber). Ved kampmålingerne havde spillere med A-landsholdserfaring signifikant lavere kropslig symptomangst, mens spillere med U-landsholdserfaring havde signifikant højere selvtillid end øvrige spillere.Ligeledes viste resultaterne, at spillere med højere frygt for at fejle havde højere kropslig symptomangst,mens spillere med større bekymring havde højere kropslig symptomangst samt lavere selvtillid indenkampe.Diskussion: Dele af undersøgelsens resultater adskiller sig på fra en lignende undersøgelse blandt mandligespillere i den danske Superliga. Dog stemmer flere af undersøgelsens resultater overens med lignende internationale undersøgelser, der undersøgte psykologiske karakteristika blandt kvindelige Islandske fodboldspillere, mens betydningen af erfaring eller eksponering stemmer overens med en undersøgelse blandtkvindelige elite fodboldspillere i Tyskland.01 ResuméInstitut for Idræt og Biomekanik5sdu.dkAnbefalinger: Baseret på undersøgelsen resultater anbefaler vi, at spillere opfordres til løbende at reflektere over hvordan de reagerer under pres, og herigennem blive i stand til at identificere måder hvorpå deskaber de bedst mulige rammer for at forstå egne kropslige og tankemæssige signaler inden kampe. Fortrænere anbefaler vi i videst mulige omfang at eksponere spillere for kampe på højest mulige niveau for atudvikle fodboldmæssige og psykologiske færdigheder, men samtidig at fokusere på at udvikle spillernesmestringsevne og derved ruste dem til at præstere under pres. Dette kan bl.a. gøres ved at fokusere på atgive positiv feedback samt skabe en atmosfære af tillid og tryghed både til kamp og træning. Det er i denneproces anbefalelsesværdigt, at man som forbund, klub og træner søger rådgivning om hvordan man i trænerteamet dels giver specifik og positiv feedback og dels prioriterer en monitorering af psykologiske områder såsom personlighedsangst og symptomangst, hvorved man kan målrette sine ofte begrænsede trænerressourcer til spillere, som har et udtalt behov. |
| Databáze: |
OpenAIRE |
| Externí odkaz: |
|
