| Popis: |
På Kanten af Sahara-ørkenen er konkurrencen om de sparsomme græs- og vandressourcer hård. Dette har de seneste årtier givet anledning til voldelige konflikter mellem grupper af nomadiske kvægavlere, der lever på disse kanter. De voldelige konflikter er ikke mindst blevet intensiveret som resultat af udviklingsprojekters forsøg på at skaffe vandforsyning og styrke kvægproduktionen. Grundet en svag stat og konkurrerende restsystemer i Niger er handlingsarenaen for disse konflikter informeret af et væld af retslige og ikke-retslige regler. Denne retslige pluralisme er til dels et resultat af vestens forsøg på at eksportere idealer om retfærdighed, ejendomsret og offentlig myndighed til disse områder i udkanten af staten. Endvidere er disse idealer betinget af modsatrettet ideologisk indhold. Den ideologiske strid udspiller sig i mellemtiden mellem universalismens forsøg på at skaffe lige rettigheder for alle og kulturrelativismens krav om kulturel anerkendelse. Disse stridspunkter har hver især influeret udviklingsparadigmer siden 1960erne. Ikke desto mindre viser de seneste årtiers tendenser, hvorledes krav om at tage lokale kulturelle skikke og praksisser i betragtning i retslige rammer, har vundet indpas i udviklingsdiskurser i overensstemmelse med den kulturrelative fordring. Desuagtet er også denne fordring i lighed med universalismen et udtryk for vestlige ideologiske investeringer, der hver især har sine styrker, men også utilstrækkeligheder, når de transporteres udover den kontekst, hvori de opstår. Den for undersøgelsen nærværende handlingsarena udgør det rum, hvori konflikter om rettigheder og offentlig myndighed udspilles. Konflikterne kan ses i lyset af udviklingsprojekters paradigmatiske forsøg på at transportere rettigheder, institutioner, udviklingsprojekter og deres ideologier til det forarmede Niger i håbet om frihed og en bedre verden i udviklingens navn. Dette speciale undersøger den handlingsarena, hvori pastorale gruppers rettigheder til naturressourcer i de sydøstlige egne af Niger til stadighed forhandles, udfordres og undermineres. Dette konfliktfulde felt angribes ud fra en tværfaglig tilgangsvinkel inden for fagene Internationale udviklingsstudier og Filosofi. Undersøgelsens udgangspunkt er det filosofiske, idet begreberne ejendomsret, offentlig myndighed og social retfærdighed underkastes en læsnings af universalismens og kulturrelativismens forskellige tilgange til rettighedsdiskussionen. Specialet undersøger derpå, hvordan de to positioners forskellige opfattelser af ejendomsret, offentlig myndighed og social retfærdighed afspejles i regler og adfærd i en handlingsarena, der er præget af skarp konkurrence om knappe naturressourcer i de fjerntliggende egne af Niger, verdens fattigste land . Den empiriske undersøgelse af specialets genstandsfelt er foretaget på baggrund af et feltarbejde i Nigers pastorale egne. På baggrund af dette feltarbejde har jeg indsamlet et tilstrækkeligt empirisk materiale til at udpege nogle handlingssituationer, der kan danne baggrund for forståelsen af de mulige handlingsmønstre og udfald som handlingsarenaen muliggør. Ud fra en institutionel analyse, viser specialet således, hvordan tilstedeværelsen af konkurrerende ideologier i et sæt af misvisende regler som ofte ikke stemmer overens indbyrdes giver anledning til konflikter, som kan føre til social eksklusion. Denne eksklusion sker på baggrund af regler, der tilsigter kulturel anerkendelse, men som samtidig sker på bekostning af de grupper, der ikke har noget at tilbyde i de afgørende forhandlingssituationer om adgang til vand og græs, der kan sikre deres dyrs sårbare overlevelse. Ud fra en diskursanalyse af henholdsvis loven og de pastorale gruppers indbyrdes kamp om rettigheder til vand og græsningsarealer vises det, hvorledes henholdsvis universalismens og kulturrelativismens stridspunkter kommer til udtryk, og påvirker de mulige handlingsmønstre i den undersøgte handlingsarena. Formålet med denne tværfaglige undersøgelse er således at diskutere begrebernes og deres ideologiske investeringers anvendelighed og mulige tilpasning til den undersøgte kontekst. |
