| Popis: |
Uddrag af indledning:Dette paper giver et systemteoretisk mediesociologisk blik på antropocæn. Forskningsspørgsmålet er hvordan, udviklingen af medier og teknologi har spillet ind på antropocæn, samt hvordan menneskets tidsalder, som er den direkte oversættelse af begrebet, kan iagttages og tager sig ud, når der kastes et systemteoretisk og mediesociologisk blik på tidsalderen. Da dette paper primært er funderet i medie- og kommunikationssociologi, betyder det, at det vil forholde sig kritisk til den geologiske term (antropocæn), samt til hvornår en sådan epoke kan siges at være begyndt og siden forløbe. Dette paper stiller videre spørgsmålet, hvad egentligt mennesket er og om det overhovedet meningsfuldt kan beskrives uden en medietesociologisk vinkel? Spørgsmålet stiller sig sådan, at selve termen antropocæn er udsat for kritik, for er det nu overhovedet mennesket, et bekymret pattedyr midt i fødekæden, altid på vagt overfor rovdyr, der i sig selv indvirker på Jordens geologiske tilstand? Nogle mener nej, da der er et sammenfald mellem at holocæn slutter omkring år 1860 og afløses af antropocæn, netop da kapitalismen tager rigtig fat og vi får tændt op med kul under dampmaskinerne. Derfor er termen kapitalocæn (kapitalismens tidsalder) eller den beslægtede Econocæn (den økonomiske tidsalder) ifølge øko-maxistisk tænkning, mere korrekte termer, for som Malm har vist, var og er det et særligt system eller organisationsform (den kapitalistiske), der fra og med 1800tallet har bevirket den fossile afbrænding (Malm 2016; Malm og Hornborg 2014). Derfor må det være selve systemet (kapitalismen) og ikke mennesket som sådan, der er årsag til den påvirkning af klimaet som forskningen generelt peger på, er ved at ødelægge forudsætningen for meget af det liv vi kender i dag. |
