Når specialet flytter hjem:Specialeskrivning i en coronatid
| Autor: | Nordentoft, Helle Merete, Cort, Pia Seidler, Larson, Anne |
|---|---|
| Jazyk: | dánština |
| Rok vydání: | 2021 |
| Předmět: | |
| Zdroj: | Nordentoft, H M, Cort, P S & Larson, A 2021, ' Når specialet flytter hjem : Specialeskrivning i en coronatid ', Dansk Universitetspædagogisk Netværks konference, Vejle, Danmark, 07/10/2021-08/10/2021 . Nordentoft, H M, Cort, P S & Larson, A 2021, ' Når specialet flytter hjem : Specialeskrivning i en coronatid ', Dansk Universitetspædagogisk Netværks Konference, Vejle, Danmark, 07/10/2021-08/10/2021 . |
| Popis: | ProgramtekstCOVID19 betyder, at specialeprocessen ændrer karakter. Hjemmet flytter ind i studiet og studiet ind i hjemmet. Spørgsmålet er, hvordan transformationen påvirker de studerendes hverdagsliv og læring.Abstract IntroduktionI foråret 21 har specialestuderende ikke kunne mødes fysisk med deres vejleder, medstuderende eller få adgang til studiepladser og fagbiblioteker pga. COVID-19 nedlukningen. Forskning viser, at synergi mellem fysiske og relationelle forhold er central i gode specialeprocesser (Breunig og Penner, 2016). Så hvad mon der sker, når specialeprocessen foregår i hjemmet side om side med familielivet? Den nye situation skaber behov for nye måder at rammesætte både det faglige og sociale liv. Nogle bor alene – nogle har børn – nogle har mere plads end andre. Med afsæt i fænomenologisk hverdagslivssociologi (Schutz, 1975; Zahavi & Overgaard, 2014) undersøger vi, hvordan 11 studerende har oplevet denne transformation i arbejdet med deres speciale MetodeStudiet er et longitudionalt kvalitativt studie. Vi har fulgt 11 studerende fra forskellige kandidatuddannelser på DPU gennem Snap-log (Bramming et al., 2009). De har taget billeder og sendt lyd/tekstfiler og desuden har vi lavet 3 uddybende fokusgruppeinterviews. Empirien er analyseret med en induktiv analysestrategi (Braun & Clarke, 2006).ResultaterAnalyserne viser, at der sker en sammenblanding af specialeprocessens fysiske, digitale og mentale rum. Det ene øjeblik spiser de studerende ved det bord, hvor de i det næste øjeblik får faglig vejledning på Zoom, som måske forstyrres pga. af lektiehjælp til deres børn med lektier. Disse brud i hverdagen–fysisk som mentalt- udfordrer deres gængse typificeringer og er meningsforstyrrende (Schutz, 1975), hvilket betyder, at deres faglige klarhed, fokus og handlekraft påvirkes. Det stresser de studerende og influerer på deres motivation og læring, da de samtidigt er underlagt et tidspres for at færdiggøre specialet og håndtere savnet over ikke at mødes med medstuderende.DiskussionUndersøgelsen rejser spørgsmål om, hvordan/om spændinger mellem faglige, private, fysiske forhold og læringsrum kan italesættes og medieres i rammesætningen af både fysiske og online vejledningsrum.Forfatter(e)Helle Merete Nordentoft, AU; Pia Seidler Cort, AU; Anne Larson, AUReferencerBramming, P., Hansen, B., & Olesen, K. (2009). SnapLog — en performativ forskningsteknologi, eller hvad grævlingelorten fortæller om lærertrivsel. Tidsskrift for Arbejdsliv, 11(4). doi:10.7146/tfa.v11i4.108850 Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77. Breunig, M., & Penner, J. (2016). Relationship Matters: Duo-Narrating a Graduate Student/Supervisor Journey. Journal of Education and Training Studies, 4(6), 18-27. Retrieved from http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=eric&AN=EJ1094589&site=ehost-live Schutz, A. (1975). Hverdagslivets Sociologi. København: Hans Reitzel.Zahavi, D., & Overgaard, S. (2014). Fæmenologisk sociologi - hverdagslivets subjekt. In M. H. Jacobsen & S. Kristiansen (Eds.), Hverdagslivet - sociologier om det upåagtede (pp. 169-198). København: Hans Reitzels Forlag. |
| Databáze: | OpenAIRE |
| Externí odkaz: |
|