Øh(m) i samtalegrammatik.dk

Autor: Sørensen, Søren Sandager, Bruun, Andrea, Jørgensen, Maria, Miltersen, Ehm Hjorth, Steensig, Jakob
Přispěvatelé: Goldshtein, Yonatan, Hansen, Inger Schoonderbeek, Hougaard, Tina Thode
Jazyk: dánština
Rok vydání: 2018
Zdroj: Steensig, J, Jørgensen, M, Bruun, A, Miltersen, E H & Sørensen, S S 2018, ' Øh(m) i samtalegrammatik.dk ', 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, 11/10/2018-12/10/2018 .
Sørensen, S S, Bruun, A, Jørgensen, M, Miltersen, E H & Steensig, J 2019, Øh(m) i samtalegrammatik.dk . i Y Goldshtein, I S Hansen & T T Hougaard (red), 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog . Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Aarhus, MUDS-Møderne om Udforskningen af Dansk Sprog, s. 523-534, 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus, Danmark, 11/10/2018 . < http://projekter.au.dk/muds/tidligere-muds-rapporter/ >
Sørensen, S S, Bruun, A, Jørgensen, M, Miltersen, E H & Steensig, J 2019, Øh(m) i samtalegrammatik.dk . i Y Goldshtein, I S Hansen & T T Hougaard (red), 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog . Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Aarhus, MUDS-Møderne om Udforskningen af Dansk Sprog, s. 523-534, 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus, Danmark, 11/10/2018 .
Popis: Ordet øh(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller mindre rundet halv-åben vokal, med kortere og længere varighed og med eller uden finalt -m, øhm) er meget hyppigt i samtalesproget. Vi har efterhånden et ganske godt indblik i hvad ordets interaktionelle funktioner kan være, og hvordan disse hænger sammen med ordets placering: (1) i en turs (præ-)begyndelse kan det angive at det der kommer efter øh(m), kræver en længere udredning, har et andet format end det forventelige og/eller er socialt problematisk (dispræfereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer med det der kommer lige efter øh(m) (ordsøgningsmarkør) eller det umiddelbart forudgående (reparaturmarkør), (3) inde i ytringer kan det angive at det der kommer efter øh(m), har en særlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter øh(m), giver en grund til at sekvensen er nødvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det være (en del af) et trailoff, dvs. det viser at ytringen kan være slut selv om den ikke er formelt afsluttet (Brøcker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011; samtalegrammatik.dk 2014). Men der er også spørgsmål vi endnu ikke har et klart svar på: (1) om der er begrænsninger på hvor øh(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel på øh(m) og tøvende forlængelser af ord, og (3) hvilken placering øh(m) skal have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved at opbygge på samtalegrammatik.dk), både med hensyn til ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de interaktionelle funktioner. I vores oplæg vil vi især fokusere på det sidste spørgsmål, med udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redegørelse for opbygningen af samtalegrammatik.dk.Referencer:Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40. Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2014. Øh(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018). samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).
Databáze: OpenAIRE