Organizational Heritage Communication
| Autor: | Klarissa Lueg, Trine Susanne Johansen |
|---|---|
| Přispěvatelé: | Agger, C., Nørgaard Kristensen, N., Jauert, P., Schrøder, K., Agger, Gunhild, Jauert, Per, Nørgaard Kristensen, Nete, Schrøder, Kim |
| Jazyk: | dánština |
| Rok vydání: | 2021 |
| Předmět: | |
| Zdroj: | Lueg, K & Johansen, T S 2021, Organisationshistorisk kommunikation . i C Agger, N Nørgaard Kristensen, P Jauert & K Schrøder (red), Medie-og Kommunikationsleksikon . Samfundslitteratur, København . < https://medieogkommunikationsleksikon.dk/organisationshistorisk-kommunikation/ > University of Southern Denmark Lueg, K & Johansen, T S 2021, Organisationshistorisk kommunikation . i G Agger, P Jauert, N Nørgaard Kristensen & K Schrøder (red), Medie-og kommunikationsleksikon . 1.2 udg, Samfundslitteratur . < https://medieogkommunikationsleksikon.dk/organisationshistorisk-kommunikation/ > Aarhus University |
| Popis: | Organisationshistorisk kommunikation kan defineres som den samlede strategiske kommunikation, der berører a) en organisations direkte (eller egen) historie og b) historie, der påvirker organisationen indirekte. Begrebet inkluderer både materielle elementer knyttet til historie og kulturarv, eksempelvis arkitektur, bygninger og steder, og immaterielle elementer, eksempelvis normer, værdier og ideer, der ses koblet til historie og kulturarv (Vecco, 2010). Det udspringer af en interesse for organisationers historiske og kulturelle indlejring (på engelsk er fænomenet kendt som ’organizational history communication’ eller ’organizational heritage communication’; på dansk findes også begrebet kulturarvsformidling, men det bruges sjældent i organisatoriske sammenhænge). Interessen for organisationshistorier kommer af, at organisationers interessenter udtrykker en stigende interesse for organisationernes kontekst, idet forbrugere, medarbejdere og andre interessenter ikke udelukkende fokuserer på produkter og serviceydelser som isolerede, enkeltstående elementer. Denne tendens har ført til et paradigmeskift i forhold til opfattelsen af organisationer: Den såkaldte Friedmandoktrin (Friedman, 1970) ser profitmaksimering som private organisationers eneste imperativ. Imidlertid er der i dag mange forskere, der argumenterer for, at organisationer generelt har et bredere socialt ansvar ( Corporate Social Responsibility; Virksomhedsaktivisme), der går ud over profitmaksimering (virksomheder) eller overholdelse af lovgivning (offentlige organisationer). Det er blevet tydeligt, at organisationers interessenter udtrykker en stigende interesse for organisationernes kontekst. Forbrugere, medarbejdere og andre interessenter fokuserer ikke udelukkende på produkter og serviceydelser som isolerede, enkeltstående elementer. I stedet efterspørger de information og transparens i forhold til kontekstuelle organisationsfaktorer som eksempelvis bæredygtighed, social ansvarlighed, medarbejderledelse (herunder diversitet og inklusion), og organisationers engagement i deres egen, og samfundets, historie og arv. Begrebet organisationshistorisk kommunikation (also: Organizational history communication; Organizational heritage communication) udspringer af denne interesse for organisationers historiske og kulturelle indlejring. Organisationshistorisk kommunikation kan defineres som den samlede strategiske kommunikation, der berører a) en organisations direkte historie og b) historie, der påvirker organisationen indirekte. Begrebet inkluderer både materielle elementer knyttet til historie og kulturarv – eksempelvis arkitektur, bygninger og steder – og immaterielle elementer – eksempelvis normer, værdier og ideer, der ses koblet til historie og kulturarv (Vecco, 2010). [...] |
| Databáze: | OpenAIRE |
| Externí odkaz: |
|